Det er sjældent selve printeren, der driller. Det er en enkelt indstilling, der hedder noget forskelligt på hver maskine, og som afgør, om bagsiden af arket vender rigtigt eller står på hovedet. Her er rækkefølgen, der virker på stort set alle printere.
Først: er det et hæfte eller et almindeligt tosidet dokument?
De to ting kræver hver sin indstilling, og det er dér, de fleste går galt. Et almindeligt tosidet dokument er én side pr. ark, tekst på begge sider, læses som en bog i A4. Et hæfte er noget andet: fire sider på hvert ark, foldet på midten, så resultatet bliver i A5. Vælger man hæftefunktionen til et dokument, der ikke er ombrudt til det, ender man med bittesmå sider i forkert rækkefølge.
Lang kant eller kort kant er hele nøglen
Når printeren vender papiret, kan den vende det om den lange side eller den korte side af arket. Til et almindeligt stående A4-dokument skal du vælge vend på lang kant. Så står bagsiden rigtigt, når du bladrer som i en bog. Vælger du kort kant, står hver anden side på hovedet, og det er præcis det symptom, de fleste sidder med.
Omvendt for hæfter og for liggende dokumenter: der er det kort kant, der giver det rigtige resultat. Reglen er nem at huske, fordi den følger den kant, du folder eller hæfter langs.
Hæfteudskrift: fire sider på ét ark
I Adobe Acrobat Reader ligger funktionen under udskriftsvinduets sideindstillinger som Hæfte. Vælg den, sæt indbindingen til venstre, og lad programmet selv regne rækkefølgen ud. Har du en printer med automatisk duplex, klarer den resten. Har du ikke, tilbyder Reader at printe forsiderne først og bede dig lægge bunken tilbage.
Antallet af sider skal gå op i fire. Gør det ikke, indsætter programmet blanke sider til sidst, og det er som regel det rigtige at lade den gøre.
Ingen duplex? Så gør du det i to omgange
Print først alle ulige sider. Tag bunken, vend den, og læg den tilbage i bakken uden at ændre rækkefølgen. Print derefter alle lige sider. Om du skal vende bunken på den ene eller den anden led, afhænger af, om din printer tager papir fra toppen eller bunden af stakken — prøv med to sider først, så du ikke bruger tyve ark på at finde ud af det.
Vælg faktisk størrelse, ikke tilpas til side
Standardindstillingen i mange programmer er at skalere dokumentet, så det passer til printerens margener. Det betyder, at et A4-dokument bliver trykt en anelse mindre, og at linjer, der skulle stå præcist, rykker sig. Vælg faktisk størrelse eller 100 procent. Bliver kanten så skåret, er det dokumentets margener, der er for smalle — ikke printerens skyld.
Når PDF’en ser forkert ud på papiret
Ser skrifttyper eller streger anderledes ud på print end på skærmen, findes der en indstilling, der hedder udskriv som billede. Den sender siden til printeren som et fladt billede i stedet for som tekst og grafik. Det tager længere tid og bruger mere blæk, men det løser næsten alle mærkelige fejl med manglende bogstaver og sorte firkanter.
Spar på blækket, når det er til brug og ikke til opbevaring
Sæt printeren til gråtoner og til kladdekvalitet, når det er noget, der skal bruges én gang. Forskellen på blækforbrug er stor, og på tekstsider er forskellen på læsbarheden lille. Farve er kun nødvendigt, når selve opgaven bruger farverne til noget.
Den typiske brug: øveark og hæfter til børn
Den hyppigste grund til, at folk pludselig skal printe hæfter derhjemme, er skolebørn. Materiale til lektier og træning ligger næsten altid som PDF, netop fordi filen så ser ens ud, uanset hvad den åbnes på — for eksempel diktater og øvesider til dansk, hvor hæfterne ligger som PDF med facit bagerst. De er ombrudt til A4 og skal derfor printes tosidet på lang kant, ikke som hæfte.
Papiret betyder mere, end man tror
Almindeligt kopipapir på 80 gram er tyndt nok til, at trykket fra bagsiden skinner igennem, og det er irriterende at skrive på med blyant. Skal hæftet bruges til at skrive i, er 100 gram pengene værd — det koster nogle få kroner mere pr. pakke og fjerner gennemslaget helt. Læg desuden mærke til, hvilken vej papiret ligger i bakken: mange pakker har en side, der er beregnet til at blive printet på først, og den er som regel markeret med en pil på indpakningen.
Gem indstillingen, så du slipper for at gøre det igen
De fleste printerdrivere kan gemme en profil. Lav én, der hedder noget i retning af tosidet lang kant, gråtoner, faktisk størrelse, og vælg den næste gang. Det er to minutters arbejde, og det er den eneste måde, indstillingen ikke bliver nulstillet, næste gang nogen printer et billede fra telefonen.