Rigtig mange arbejdsprocesser foregår i dag via computere. I nyere tid er flere og flere arkitekter, designere og lignende beskæftigede desuden begyndt at inkorporere 3D-print i deres daglige virke. Og dét er ikke for ingenting. Vil du gerne vide mere om den fremstillingsmetode, der uden tvivl kommer til at præge fremtiden såvel som den tid, vi lever i? Så læs med nedenfor.
Hvad er 3D-print?
3D-prints store popularitet skyldes blandt andet, at du med denne fremstillingsmetode kan printe et objekt i tre dimensioner, som du på forhånd har fremstillet på din computer. Når du beskæftiger dig med 3D-print, designer du de såkaldte 3D-modeller i et specielt softwareprogram, som tillader dig efterfølgende at sende dine modeller til print, på samme måde, som når du for eksempel ville gøre, når du skriver og derefter udskriver et Word-dokument.
Hvilke fordele har 3D-print?
3D-print har et væld af fordele. Én af de største er, at du med 3D-print har muligheden for at arbejde med fri geometri og designe komplekse emner, som du ikke ville kunne designe med mere konventionelle teknikker, som for eksempel drejning og fræsning. Dertil kan du med 3D-print individualisere dine objekter og dermed fremstille ting, som er helt unikke.
Hvad er ulemperne ved 3D-print?
Indtil videre er der bred konsensus om, at 3D-print har langt flere fordele end ulemper. Den mest fremtrædende ulempe er, at det ikke er helt nemt at 3D-printe. Ligesom for eksempel grafiske designere bliver nødt til at have en række grundlæggende og ret omfattende kompetencer inden for forskellige tegneprogrammer, så skal du også have helt styr på det rette software, før du kan gå i gang med at 3D-printe.
Kan jeg 3D-printe selv?
Hvis du gerne vil 3D-printe dine egne ting, er der to ting, du ikke kan undvære. Først og fremmest skal du være flydende i de programmer, som tillader dig at designe dine print. Du kan relativt nemt finde både almene og online kurser, der kan give dig en introduktion til disse programmer. Dertil skal du have adgang til en 3D-printer, og denne del er straks mere besværlig. Det er ikke altid nemt at finde den model, som bedst kan dække dine behov, og en 3D-printer kan desuden snildt koste dig flere tusinde kroner.
3D print service
Kan du ikke overskue idéen om selv at skulle uddanne dig inden for 3D-print og købe det rette udstyr? Så kan du glæde dig ved, at der findes mange danske virksomheder, som kan klare hele arbejdsprocessen for dig. Disse virksomheder er typisk den rette løsning, hvis du for eksempel kun regner med at skulle 3D-printe en enkelt gang, eller hvis du hverken har penge eller plads til din egen 3D-printer. Lyder et professionelt 3D print service som noget for dig? Og søger du ét med tonsvis af erfaring med både store og små virksomheder? Læs mere her.