Den perfekte guide til dit CV

Indhold

Hver dag bliver dit CV forandret, og til hver eneste stilling du søger, kan det se forskelligt ud. Dog vil langt de fleste af os nok lade CV’et være, som det er, og kun ændre i ansøgningen. Det kan være en rigtig god idé, så der er mindre at tænke over, når ansøgningen skal sendes afsted. Så rådet herfra lyder: Skriv det perfekte CV første gang. Og det perfekte CV skriver du ved at have dit drømmejob in mente, og vær bevidst om dine kompetencer og dine erfaringer. Det er en svær disciplin, men den er bestemt ikke umulig.

CV’et er ekstremt vigtigt

Det første, din kommende arbejdsgiver gør, når hun eller han modtager din ansøgning, er at tjekke dit CV. Har du ikke de rette kompetencer, er du slet ikke nærheden af at få jobbet, og hvorfor så begynde at læse din ansøgning? Derfor skal du have styr på dit CV. Dine erfaringer, kompetencer og viden skal være klart formidlet og let at gennemgå. Her kommer en CV-skabelon dig til gode. Du vil gerne vise, at du ikke er ligesom alle de andre, der ansøger. Men du vil ikke vise det ved, at du har et sjusket CV, arbejdsgiveren ikke kan finde rundt i.

Dit CV skal være stringent og strukturen/opsætningen må gerne ligne alle de andres. Det er indholdet og dine personlige kvaliteter, som skal adskille sig fra dine konkurrenter. Hvis dit CV er rodet og virker useriøst, hvorfor så læse ansøgningen, hvis der er 100 andre ansøgere?

Show it, don’t tell it

Videre til din ansøgning – den skal altid hænge sammen med dit CV. Udnyt, at du ved, de har kigget dit CV igennem først. Vær ikke bange for at skrive direkte til læseren, og lad være med at forklare, hvorfor du er den perfekte kandidat eller beskrive dine kompetencer og tidligere job. Prøv i stedet at vise det. Det er selvfølgelig ikke altid muligt, men gør forsøget. I stedet for at skrive, at du kan have mange bolde i luften, så skriv om det event, du planlagde, eller og en episode, hvor dine kompetencer kom til nytte – det er interessant at læse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *