Hjemmearbejde blev normalt, før reglerne om det blev det. I dag er billedet klarere: arbejder man hjemme regelmæssigt og mere end svarende til cirka to dage om ugen, gælder arbejdsmiljøreglerne om skærmarbejde også for hjemmearbejdspladsen. Under den grænse gør de det ikke.
Hvad kravene faktisk handler om
De handler om tre ting: inventar, belysning og indeklima. Inventaret skal kunne indstilles, så arbejdsstillingen er forsvarlig — det vil i praksis sige en stol med regulerbar højde og ryglæn, et bord i den rigtige højde, og en skærm, der kan placeres i den rigtige afstand og vinkel. Er der tale om en bærbar computer, der bruges som eneste maskine i mere end kortere perioder, skal der høre separat tastatur, mus og skærmhæver eller ekstern skærm til.
Belysningen skal være tilstrækkelig og uden generende blænding eller spejlinger i skærmen. Og der skal være plads nok til at skifte arbejdsstilling og bevæge sig ved arbejdspladsen.
Det er arbejdsgiveren, der har pligten. Men det er boligen, der sætter rammerne, og det er dér, de fleste hjemmekontorer går galt.
De fire mål, der afgør resten
Bordhøjde: omkring 72-75 centimeter til en person på 175 centimeter, med underarmene vandrette og skuldrene afslappede. Er bordet for højt — og køkkenborde er det altid — trækker skuldrene op.
Skærmafstand: en armslængde, cirka 50-70 centimeter, med skærmens overkant i eller lige under øjenhøjde.
Vinduets retning: skærmen skal stå vinkelret på vinduet. Med vinduet bag dig spejler ruden sig i skærmen; med vinduet foran dig kigger du ind i modlys hele dagen.
Fri plads: mindst 80 centimeter bag stolen, så man kan rejse sig uden at flytte noget.
| Ændring | Typisk omfang | Fagmand? |
|---|---|---|
| Ekstra stikkontakt ved skrivebordet | Ny udtag fra eksisterende gruppe | Ja — installationsændring |
| Netværkskabel til kontoret | Kabelføring, evt. gennem væg | Nej, hvis det er svagstrøm |
| Ophængt hylde eller skærmarm i væg | Boring i beton, gips eller murværk | Afhænger af væggen |
| Lyddæmpende dør eller foldedør | Karm, hængsler, evt. tilpasning | Som regel ja |
| Mørklægning eller solafskærmning | Montering i karm eller loft | Nej |
Væggen bestemmer, hvor svært det bliver
Den enkeltdetalje, der oftest afgør, om en hjemmekontorindretning bliver en time eller en dag, er hvad væggene er lavet af. En gipsvæg med lægter kan bære en skærmarm, hvis du rammer lægten — og næsten ingenting, hvis du ikke gør. Porebeton smuldrer om almindelige plugs. Gammel murværk med puds giver falske boringer, hvor boret pludselig går igennem. Og i etageejendomme fra før 1930 er der ofte hulrum, teglstenssplitter og gammelt rørføring i de vægge, man helst vil hænge noget tungt på.
Skal der ophænges hylder, skærmarme, akustikplader og kabelbakker i en bolig med den slags vægge, er det typisk en opgave, der samler flere små indgreb ét sted. Det er billigere at få klaret på én gang end at ringe efter tre forskellige fag, og en oversigt over priser på handyman-hjælp viser, hvordan timeprisen forholder sig til opgavens omfang og udkald.
Det, der giver mest for pengene
Stolen først. Den er den eneste ting, kroppen har kontakt med hele dagen, og den er det sted, hvor billige løsninger mærkes hurtigst.
Derefter lyset. En arbejdslampe med varm, blændfri belysning ved siden af skærmen er billigere end en ny skærm og fjerner mere træthed.
Og til sidst akustikken. Et gulvtæppe, et gardin og en boghylde med indhold gør mere ved efterklangen i et hjemmekontor end nogen enkelt akustikplade — det er masse og uregelmæssighed, der dæmper, ikke design.