Hvorfor vælge professionel webudvikling?

Bjørnetjenester

Du kender det sikkert. Du har en ven, en praktikant, et familiemedlem, en svoger eller én, som studerer et eller andet, som kan noget med programmering eller en computer eller noget. De vil gerne hjælpe jer med at få jeres virksomhed på internettet, for det er jo sjovt, og så svært er det da heller ikke – og hvad med søgemaskineoptimering og design, hvad er det? og argh.. er du nu sikker på, at den også skal være responsiv? Og AdWords? Det er nemt at blive fristet af familie-/vennetjenester, for du kan måske spare en hel del – det koster jo.

Men har du råd til at lade være med at bruge en professionel? Vores anbefaling er, at du skal bruge en professionel. Én, som du kan stille til ansvar for din webside. En webside handler om mange ting; design, placering, budskab, målgrupper osv. Det er din online præsentation for din virksomhed, og den skal arbejde for dig, så det er vigtigt at du får alle aspekter med, når du får den lavet.

Annoncering og marketing er flyttet til internettet

Rigtig mange kunder bruger i dag internettet til at lede efter leverandører, i stedet for fysiske aviser og blade. En søgning på nettet er meget hurtigere, mere aktuel og nemmere for kunderne at håndtere end et opslag i en telefonbog. Derfor er det vigtigt, at din webside imødekommer dem, som besøger den, korrekt, og som du gerne vil have det. Det er vigtigt, du tænker over hvad formålet med din webside er, at de, som du gerne vil have besøger din webside, får den oplevelse af din virksomhed på nettet, som du har forestillet dig. Det er f.eks. vigtigt, at din webside opnår de mål, du sætter for den. Derudover er det også vigtigt, at din webside bliver fundet – og hvis formålet med din webside er at skabe flere kundehenvendelser, er det mindst lige så vigtigt at din webside dukker op på side 1 i søgeresultaterne, når potentielle kunder søger efter den vare, du tilbyder. Tit og ofte vil investeringen i en professionel webside hurtigt være betalt tilbage, hvis arbejdet er udført ordentligt.

Det er vigtigt at din webside bliver fundet på internettet

Nogle websider kan slet ikke findes via en ganske almindelig google søgning. Heller ikke, hvis man søger efter selve virksomhedsnavnet. Vi taler ofte med kunder, som undrer sig over hvorfor deres side ikke kommer frem, når man søger efter dem på internettet. Tit og ofte er det de kunder, som har lavet deres webside selv eller fået den lavet som en vennetjeneste.

Vi anbefaler: få lavet din webside af en professionel.

Gå til artikel på Linked In