Hvordan tilføjer jeg en nyhed til mit nyhedsfeed i wordpress?

Hvis det er sat op på din webside, kan du tilføje nyheder løbende. Dine besøgende kan derved følge med i, hvad der sker for virksomheden/foreningen - info om arrangementer, stævner og andre events.

Når du er logget ind på administrationssiden af dit webside, kan du se en menu i venstre side. Artikler, også kaldet indlæg finder og opretter du via siden Indlæg.

Nyt indlægPå denne side kan du se alle de indlæg, der er oprettet. Du har også mulighed for at tilføje et nyt. For at tilføje et nyt indlæg kan du trykke på Tilføj nyt-knappen øverst på siden.

Her kan du skrive løs. Husk at lave afsnit - gerne overskrifter, så det er mere overskueligt og interessant for dine besøgende at læse.

Du har også mulighed for at tilføje billeder til din tekst.

Kategorier

KategorierSørg for at vælge en eller flere kategorier til indlægget. På den måde kan dine besøgende nemmere finde frem til indhold, der er relevant for dem.

Tilføj ny kategoriDu kan også tilføje en ny kategori. Tryk på +Tilføj ny kategori. Nye felter vil komme frem lige neden under. Indtast navnet på den nye kategori og vælg en forælderkategori, hvis den nye kategori skal ligge under en anden.

Tryk på Tilføj ny kategori, når alle data er tilføjet.

Tags

Tags er en form for søgeord.Tags er en form for søgeord. Indtast ord, der beskriver indholdet af artiklen. Dette hjælper til at folk kan finde din artikel, når de søger på Google.

De bruges også som et emne, hvor man kan se alle de indlæg, der handler om det samme.

 

Fremhævet billede

Fremhævet billedeEt fremhævet billede er det billede, der vises i nyhedsoversigten sammen med dit indlæg. Du kan enten vælge at tilføje et eller lade være. Det er ikke altid man har et billede, der passer til indlæggets indhold.

Husk at gemme din kladde indimellem, så dit arbejde bliver gemt løbende.

Når indlægget er færdigt, kan du udgive det ved at trykke på Udgiv.