De 10 vigtigste spørgsmål til din web leverandør

1. “Må vi se jeres portefølje?”

Det første, du skal gøre er at se deres arbejde. Hvis et webhalløj-firma har websider i deres portefølje, som du kan lide, så er du godt fra start. Undgå virksomheder, som ikke udstiller deres portefølje.

2. “Hvad bliver mit gebyr efter det første år?”

Nogle virksomheder har et oprettelsesgebyr og derefter løbende betalinger om måneden og uopsigelige kontrakter. Regn ud hvad den fulde pris for din webside bliver, så du ikke bliver overrasket.

3. “Kan jeg opdatere min egen webside?”

Hvis du har planer om at lave opdateringer til din webside regelmæssigt, så er det normalt en god idé at kunne gøre det selv, i stedet for at betale andre for at gøre det for dig.

4. “Hvordan skal vi gøre med konverteringer og mål?”

Det er meget ofte overset, men meget vigtig. En konvertering sker, når en besøgende kommer til din webside og gør det, du har sat dig som mål at de skal gøre… uanset hvad det er, du vil have dem til at gøre.

For vores webside i Webhalløj, er en konvertering når en person kontakter os via telefon eller e-mail og bestiller noget webhalløj-udvikling.

Så et godt svar på dette spørgsmål ville være noget i retning af:

  • Vi vil sætte dit telefonnummer i toppen af websiden, så folk nemt kan se det
  • Vi vil sikre, at vi vi gør det attraktivt for folk at downloade din brochure
  • Vi vil have dine udvalgte produkter, der er til salg på hver side, så folk kan se dem, uanset hvor de er på websiden

Ovenstående er blot et par ideer som du kan spørge ind til. Sørg for, at virksomheden forstår dette, og har nogle ideer til, hvordan I når jeres mål med jeres investering i jeres internettilstedeværelse.

5. “Er websiden lavet i et responsivt design?”

Kan man finde informationer effektivt på websiden fra en smartphone eller en tablet? Når du kommer ind på websiden, skal man så zoome for at finde en menu eller læse noget tekst?

For nogle af Webhalløjs kunder er det helt op til 63% af deres besøgende, der ser deres webside fra en smartphone eller en tablet. Så det skal være et krav til en fremtidssikret webside, at den er responsiv og dermed smartphone- og tablet-venlig.

6. “Vil min webside være søgemaskineoptimerings(SEO)venlig?”

Hvis en webdesigner ser på dig med blanke øjne, når du stiller dette spørgsmål så løb væk!

En god respons ville være noget med at:

  • du får forevist et eksempel på andre kunder, som man har opnået gode resultater for.
  • en udtalelse om, at man følger Googles anbefalinger.

Din webside skal ikke nødvendigvis være søgemaskineoptimeret, men den bør være søgemaskinevenlig. Så hvis du gerne vil være placeret på side 1 i søgeresultaterne på google, så er det muligt at komme til være det med din websidekonfiguration.

7. “Kan min webside vokse, hvis min virksomhed vokser?”

Forestil dig at din virksomhed tilbyder et nyt produkt eller service. Er din webside bygget på en sådan måde, hvor der kan tilføjes nye knapper og menuer uden at skulle redesigne det hele for et stort gebyr?

Sørg for, at din webside kan vokse.

8. “Hvad sker der, hvis du forsvinder?”

Alles værste mareridt er, at deres webudvikler forsvinder en dag og du ikke vil kunne få adgang til din webside.

Hvis dette er en bekymring, så sørg for at bede om en sikkerhedskopi af websiden én gang om måneden eller én gang hvert halve år. Eller sørg for, at du har kontrollen over jeres domæne og webhotel samt står som ejer af disse. Det er et legitimt spørgsmål at stille, især hvis din webudvikler ikke er professionel. Vi har nogle kunder som rent faktisk har mistet kontakten til deres egen webside.

9. “Bruger du en præfabrikeret skabelon til at designe min webside?”

Nogle designere bruger præfabrikerede skabeloner, når de opretter din webside, fordi det sparer dem tid. I stedet for at skabe et unikt, skræddersyet design

Problemet med skabeloner er, at din webside kan komme til at lige en andens på en prik. Og det er ikke en god ting. Denne løsning vil tit blive valgt af virksomheder som ikke besidder en grundlæggende viden om webdesign.

Hvis du ved, det er, hvad du får, og du betaler mindre, så er det OK. Men hvis du betaler fuld pris for skabelonarbejde, så betaler du sandsynligvis for meget.

10. “Hvordan kan søgemaskinerne finde vores webside?”

Hvis den du taler med som skal lave din webside, igen får blanke øje og ikke ved hvad du taler om når du stiller dette spørgsmål, så find en anden! Når du lancerer din webside er der en række opgaver, der skal udføres for at få søgemaskinerne til at fange jeres nye webside og indeksere den. Det er også et arbejde, der kræver viden.

Gå til artikel på Linked In